23948sdkhjf

Mobilvirksomhed vokser

Mobilservice-virksomheden Mobilrepair udvider forretningen. Nu kan mobil- og tabletejere også få repareret deres kære ejendele i København.
Den Helsingør-baserede mobilservicevirksomhed Mobilrepair tager nu et stort skridt og åbner ny butik.

København er næste mål for smartphone- og tabletreparatørerne, der i en årrække har serviceret privat- og erhvervskunder fra hele landet fra Helsingør.

Den 1. november åbnede Mobilrepair sin anden butik. Med central beliggenhed i Kompagnistræde i det indre København ser den unge virksomhed store muligheder.

- Tiden er den helt rette til at tage næste skridt. Vi lægger med en butik i det centrale København op til en udvidelse, som vil gøre det muligt for os at vokse. Vores koncept med at give kunderne god service, en god oplevelse og tryghed, når vi reparerer deres kæreste eje holder, det viser vores butik i Helsingør, siger Mamet Nordvang Naghdiani, der står bag iværksættervirksomheden Mobilrepair.

Valget af København er et naturligt næste træk for Mobilrepair.

- En væsentlig del af vores samlede forretning er inden for erhvervskunderne, og dem har vi rigtig mange af i København. Derfor giver det god mening at åbne op centralt i Hovedstaden, siger Mamet Nordvang Naghdiani.

Mobilrepair servicerer både privatkunder og erhvervskunder med fokus på tryghed, sikkerhed, professionalisme – og konkurrencedygtige priser. Erhvervskunderne tæller en række offentlige organisationer og finansielle virksomheder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.27